Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kernehuset som arbejdsplads

Som medarbejder i Kernehuset bliver du en del af en dejlig arbejdsplads med et godt arbejdsfællesskab. Vi er et lille hus, hvor alle kender alle, og vi altid har overskud til at møde hinanden med et smil.

Frihed under faste rammer

For at sikre en høj faglighed i hele huset arbejder vi med struktur og systematik. Det skal sikre, at der er samme kvalitet og muligheder for alle husets børn. Med struktur og systematik mener vi, at det er vigtigt med forudsigelige daglige rutiner. Når hverdagen er rolig og genkendelig, skaber det rum for tryghed og nærvær blandt børn og voksne. Samtidig giver det børnene de bedste forudsætninger for at navigere og agere selvstændigt og være aktive i deres eget liv.

Vi har desuden højt til loftet, og hos os har alle medarbejdere mulighed for at få indflydelse inden for rammerne.

Kernehuset har åbent i weekender og på helligdage, og men det er ikke alle, der har de vagter. Nogle er særligt glade for at arbejde disse dage, fordi der er færre børn. Blandt andet for der med de mindre grupper er andre muligheder for at udfolde sin pædagogiske praksis end i dagtimerne på de normale hverdage.

Vi tager godt imod nye kollegaer

Hos os ved vi, hvor vigtigt det er, at vi tager godt imod vores nye kollegaer. Vi har derfor et velkomstforløb, der sikrer, at du bliver godt klædt på til opgaverne og lærer din nye arbejdsplads at kende.

I den første tid vil du have faste møder med din sparringsmakker og leder med tid til refleksion, forventningsafstemning og spørgsmål, så vi sikrer, at du lander trygt hos os.

Du bliver en del af en klynge

Som medarbejder i Kernehuset er du ikke kun en del af arbejdsfællesskabet her i institutionen. Vi har nemlig et tæt og godt samarbejde med de andre institutioner i vores klynge, og vi har flere forskellige arbejdsfællesskaber på tværs, som du også kan blive en del af - eksempelvis et sprognetværk og et praktiknetværk.