Læring er et bredt begreb, der kan anskues på flere måder og niveauer. Mennesket lærer nemlig nye ting gennem hele livet. Børn har dog en særlig stejl læringskurve. Hele barnets verden, begrebsforståelse, selvforståelse, motoriske kunnen osv. udvikles og udvides konstant.

Hvad er læring?

Læring er i bund og grund er et procesbegreb, der henviser til noget, der foregår. Det henviser dog ikke nødvendigvis til, præcist hvad der foregår eller om det, der foregår, er særligt ønskværdigt. Læring er helt enkelt, når vi lærer noget nyt. Sagt på en anden måde: Læring er en proces, der fører til en varig kapacitetsændring, som ikke skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring.

 Læring er en dynamisk proces, der hele tiden vil være til stede, udvikles og forandres, og som sker gennem aktiv deltagelse og i samspil med andre. Gennem læring tilegner mennesket sig ny viden, nye færdigheder, nye kompetencer og nye forståelser. F.eks. vil et barn tilegne sig erfaringer med verden, som ændrer barnets måde at deltage på (kompetencer) og barnets måde at forstå sig selv og verden på (selvopfattelse).

I Klynge NB C arbejder vi ud fra en forståelse af, at alt hvad barnet oplever i løbet af sin dag indeholder et potentiale for læring. Det gælder aktiviteter, rutiner, leg osv. Læring behøver dog ikke nødvendigvis at være positiv læring. Man kan sagtens lære og erfare noget om sig selv, som ikke kan betegnes som positivt, f.eks. ”jeg er en, der ikke kan sidde stille ved bordet” eller ”jeg er en, der ikke kan få venner”. Derfor er det vigtigt, at der er høj kvalitet i vores relationsarbejde for at sikre, at det, børnene erfarer om sig selv, er positivt. Læringsstile Måden, mennesker lærer på, er forskellig og mangfoldig.

De forskellige måder, mennesker lærer på, bliver også kaldt for ’læringsstile’. For at barnet udvikler sig bedst muligt, har det altså brug for at blive mødt af forskellige tilgange til indlæring. Vi skal som pædagogisk personale tilbyde læring, der er auditiv (ved at høre), visuel (ved at se), kinæstetisk (gennem bevægelse og brug af kroppen) og taktil (gennem berøring og egne eksperimenter).

Læring skal forstås bredt, og læring sker f.eks. gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.

Hvor opstår læring og hvordan tilpasses den i forhold til Zonen for nærmeste udvikling?

 Læring foregår over det hele, og det foregår hele tiden. Læring kan opstå i sociale sammenhænge, i vores mentale bevidsthed og i samspil med fysiske genstande. Der skal dog stimuli til før, at læringen sker. Mennesket udvikler og lærer ikke bare på egen hånd.

For at sikre sig det bedste udbytte skal der ifølge Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling være en passende afstemning mellem sværhedsgraden i den udfordring, den enkelte står over for og de kompetencer og ressourcer, som den enkelte har. Hvis den enkelte kun gør brug af kompetencer og færdigheder, som de i forvejen rummer, sker der ingen læring.

Vi lærer heller ikke noget, hvis opgaven er så svær, at vi slet ikke besidder nogle af de kompetencer, der skal til for at løse opgaven. Læringen sker, når den enkelte både kan gøre brug af sine kompetencer og er tvunget til at lære nyt. Det må altså gerne være lidt svært. Derfor skal sværhedsgraden øges i passende tempo. Det, som barnet kan i dag med hjælp, kan barnet i morgen på egen hånd!